Roomies.dk

Søndergade, Aalborg
Se mere på findroommate
Husleje
4463 kr.
Depositum
10149 kr. lån
Ledig pr.
2023-12-01
Lejeperiode
Ubegrænset
Størrelse
20m2

Roomie søges til værelse i Aalborg

Jeg fraflytter mit dejlige værelse, og derfor søges en ny roomie til et 20 kvm værelse i en herskabslejlighed midt i Aalborg. Værelset overtages pr. 1/12-23 (fleksibel overtagelse). Info om lejligheden Lejligheden er placeret på Søndergade – en rolig sidevej, som ligger centralt i Aalborg. Fra lejligheden er der et minuts gang til gågaden, tre minutters gang til fjorden, Create, Nordkraft og Musikkens Hus. Desuden er der både busforbindelser og parkeringspladser lige om hjørnet. Lejligheden er 118 kvm med 3 store værelser, stort køkken med spisebordsplads og opvaskemaskine, stort badeværelse og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der en hyggelig gård med terrassemøbler og cykelparkering samt et stort kælderrum, der hører til lejligheden. Lejligheden ligger på 1. sal og ejendommen har en elevator. Vi bor desuden i en rolig opgang med søde naboer og et ejendomsselskab, vi er glade for. Lejligheden er røgfri. Dit kommende værelse Dejligt 20 kvm værelse med højt til loftet og stuk. Husleje INKLUSIV vand, varme, internet og el ligger på 4.463 kr. (uden boligstøtte). Ved indflytning betales 10.149 kr. i depositum + 1 måneds forudbetalt husleje. Der søges boligstøtte til lejligheden, hvor vi får omkring 1.059 kr. (grundet vi alle er studerende), hvilket vil fordeles mellem jer. Dine roomies I det andet værelse bor Julie på 21 år. Julie er en sød, udadvendt og smilende pige, som oprindeligt kommer fra Holstebro. Julie er flyttet til Aalborg for et års tid siden med henblik på at starte studie. Hun er lige begyndt på sociologistudiet, men kan dog stadig findes nede i den lokale netto. I sin fritid kan hun godt lide at bruge tid på træning, venner og familie. Med et glimt i øjet og et smil på læben, er hun altid klar på en hyggelig roomie-snak. I det tredje værelse bor Albert på 23 år. Han er en omhyggelig, meget social og venlig person med stor interesse i mennesker. Albert er lige begyndt på radiografuddannelsen. Han kommer fra Hjørring, men han har haft sin dagligdag i Aalborg de sidste 5 år. Han elsker at bruge tid på venner, drikke en god kop kaffe eller et godt glas vin eller øl. Han bruger også meget tid på at være frivillig ved Røde Kors. Om dig Vi søger en roomie, der er jævnaldrende og gerne en der har boet ude før. Køn er underordnet, så længe du er sød og nede på jorden. Der sættes pris på, at lejligheden holdes pæn, hvilket vi selvfølgelig forventer, at du vil bidrage til. Vi forestiller os et rigtig afslappet roomie-fællesskab, hvor der er plads til en lukket dør, men hvor vi også håber, at du har lyst til både roomiehygge og køkkensnak fra tid til anden. Lyder det som noget for dig? Så glæder jeg mig til at høre fra dig!

Se mere på findroommate

3300 kr./månedLollandsgade, Aalborg

Værelse udlejes i lækker 3 værelses lejlighed i Øgaden, Aalborg

3043 kr./månedValdemarsgade 23B, 9000 Aalborg

Søger roommate i Aalborg Vestby