Roomies.dk

Hedemannsgade 11, 8000 Aarhus
Se mere på findroommate
Husleje
3000 kr.
Depositum
6000 kr. lån
Ledig pr.
2019-01-15
Lejeperiode
Ubegrænset
Størrelse
10m2

(Pendler)værelse i hjertet af Frederiksbjerg udlejes!

Eftersom min nuværende lejer skal til Afrika ifm. sin PhD får jeg pr. ca. 15/01 2019 et værelse i overskud, som derfor udlejes! Lejligheden befinder sig på 3. sal - opgangens øverste - på Hedemannsgade i Århus C, lige i hjertet af Frederiksbjerg. Der er derfor heller ikke mere end få minutters gang til såvel midtby som indkøb, og en yderst overkommelig cykeltur til universitetet. Er man, af den ene eller anden grund, mere til bussen, kører bus 5A langs Ringgaden og direkte op til universitet mv.. Det udlejede værelse (værelset, som er markeret med rødt på plantegningen) har vindue ind mod en stor, lukket gårdhave, med stor fælles terrasse og grønne arealer - som selvfølgelig er til fri afbenyttelse, når vejret igen bliver til det! Værelset er omtrentligt 10 kvm. og udlejes umøbleret, men en mindre del – som markeret på billedet – vil være reserveret til et tøjskab, som ikke kan rykkes; men som af samme grund vil være til lejers benyttelse. Det vedlagte billede af værelset er altså blot et eksempel på, hvordan rummet tidligere har været benyttet (skabet kan anes yderst til højre). Der er, trods skabet, fin plads til en seng og et skrivebord! Resten af lejligheden byder på en fin stue/spisestue med højt til loftet, et mindre badeværelse og et nyere køkken med opvaskemaskine. Fra stuen/spisestuen er der udgang til en dejlig, lille altan med plads til bord og to stole, hvorfra man kan nyde formiddagssolen. I opgangens kælder er der fælles cykelparkering og vaskerum (to vaskemaskiner, en tørretumbler og et tørrerum), som selvfølgelig også vil være til lejers frie afbenyttelse. Der er fri parkering lige udenfor døren (samt på de omkringliggende veje), men ikke adgang til privat parkering. Der gøres opmærksom på, at der fortrinsvist udlejes til en pendler – Altså en person, som primært benytter værelset/lejligheden i ugens hverdage og kun undtagelsesvist i weekenden. Personens køn er som udgangspunkt underordnet, men det forventes, at du er vant til at bo ude, og at du derfor også er indforstået med at holde fællesarealerne pæne og ryddelige. Jeg regner ikke med, at du er fanatisk, når det kommer til rengøring; men selvfølgelig, at du er frisk på at svinge en støvsuger eller at tage en hovedrengøring, når der er brug for det. Eftersom resten af opgangen primært består af personer i alderen 20-30 år søges der en lejer i samme alder - Om du arbejder, studerer eller noget helt tredje er dog underordnet. Der må ikke ryges i lejligheden, men lejlighedsvis rygning på altanen er selvfølgelig OK. Du vil – såfremt ovenstående lyder interessant – potentielt komme til at bo sammen med mig, Sebastian! Jeg er lige fyldt 25 og påbegyndte per september min kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi på AU, hvorfor jeg har min daglige gang på Århus BSS. Dertil kommer sig, at jeg 1-2 gange ugentligt tager toget til Silkeborg, hvor jeg arbejder ved siden af studiet. Den månedlige leje, ved udleje til en pendler, lyder på 3.000,00 DKK, alt inkl. (dvs. inkl. el, vand, varme, fri vask og internet). Da der er tale om en andelsbolig kan der ikke søges boligstøtte, hvorfor dette altså vil være den faktiske månedlige leje for værelset. Lejeperioden er ikke tidsbegrænset, med mindre andet aftales, og Indflytningsdatoen er som udgangspunkt 01/02 2019 – men med mulighed for at rykke den et par uger frem eller tilbage, hvis det ønskes. I forbindelse med indflytning skal der foreligges én måneds forudbetalt husleje og to måneders leje i depositum – Altså i alt 9.000,00 DKK, foruden første måneds husleje. Lad mig endelig høre, hvis du har eventuelle spørgsmål – Eller selvfølgelig såfremt du kunne være interesseret i værelset, så vi kan få aftalt et tidspunkt, hvor du kan komme forbi at kigge på værelset, til en kop kaffe og en snak! Du må i samme forbindelse meget gerne skrive lidt grundlæggende information omkring dig selv! Mvh. Sebastian

Se mere på findroommate

4600 kr./månedMarstrandsgade, Aarhus

13 kvm værelse med udsigt til regnbuen i ARoS

4200 kr./månedMejlgade 107, 8000 Aarhus

Ung fysik studerende søger en sammen bo i hjertet af århus.