Roomies.dk

Ceresbyen, Aarhus
Se mere på findroommate
Husleje
5012 kr.
Depositum
17542 kr. lån
Ledig pr.
2020-05-15
Lejeperiode
Ubegrænset
Størrelse
10m2

Roommate søges i Ceresbyen

Da min nuværende roommate flytter ud, søger jeg en ny til indflytning 15. maj 2020 eller der omkring til en månedlig husleje på 5012 kr. plus forbrug. Du vil overtage et ca 10 m2 stort værelse med indbygget skab i en i alt 78 m2 delevenlig 3-værelses lejlighed beliggende på 2. sal. Her har du selvfølgelig også adgang til et stort og lyst køkken alrum samt rummeligt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Køkken alrummet er lejlighedens omdrejningspunkt. Her er rigelig plads til at invitere gæster eller slappe af i sit eget selskab, og der er naturligvis alt det gængse inkl. opvaskemaskine, rummeligt køle/fryseskab mv. Desuden er der herfra udgang til en dejlig stor altan. Læg dertil, at ejendommen er opført i efteråret 2017, hvorfor det hele stadig fremstår nyt. Beliggende midt i Ceresbyen er placeringen utrolig central i Aarhus C med midtbyen, uddannelsessteder og indkøbssteder i kort gåafstand samt Botanisk Have og Brabrandstien som nærmeste naboer. Alt dette vil du komme til at dele med mig. Jeg er en stille og rolig oprindelig sønderjyde på 27 år, der til daglig arbejder som konsulent i Aarhus Kommune i et vikariat, der dog snart udløber. Ellers bruger jeg tiden med venner og familie, følger alskens sport, løber nogenlunde jævnligt og hvad jeg ellers lige finder på. Jeg vil gerne bo med en, der er klar på at lave ting sammen en gang imellem, men klicheerne om respekten for en lukket dør samt (økonomisk) ansvarlighed skal jeg dog heller ikke være for fin til at gentage. Lidt om det praktiske. Den månedlige leje er 5012 kr., hvoraf et obligatorisk af konto antennebidrag er inkluderet. Hertil kommer forbrug og internet, hvor du for 120 kr. om måneden kan blive en del af min nuværende internetaftale. Indflytningsprisen er 17.542, hvilket dækker over to måneders husleje i depositum samt halvanden måned i forudbetalt husleje. Sidstnævnte dækker over sidste måneds husleje samt første halve måneds husleje (dette afhænger naturligvis af det endelige indflytningstidspunkt). Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Se mere på findroommate

3700 kr./måned Aarhus

Skøn udsigt med altan og et værelse

4600 kr./månedMarstrandsgade, Aarhus

13 kvm værelse med udsigt til regnbuen i ARoS

4200 kr./månedMejlgade 107, 8000 Aarhus

Ung fysik studerende søger en sammen bo i hjertet af århus.