Hej med dig, Vi hedder Eva og Tobias, og vi mangler en tredje roomie fra d. 1/12 2023. Lejligheden ligger lige i hjertet af Aarhus tæt på Vesterbro Torv, latinerkvarteret og botanisk have. Det er en 3-værelses lejlighed med tre dejligt store rum og fælles altan på første etage. På taget er der også en fælles altan med udsigt over hele byen, vandet og skoven. Der er fælles gårdanlæg og cykelparkering både ude og i kælderen. I kælderen deler vi et opbevaringsrum med plads til ting du ikke kan have på dit værelse. I lejligheden er der både opvaskemaskine og vaskemaskine, som vi bruger efter behov. Dit værelse er 14,2 kvm med nye, lydisolerede vinduer og direkte adgang til altanen. Vi deler køkken, badeværelse og gang. Evas værelse fungerer også som fællesareal, hvor vi spiser mad sammen, ser film eller andet. Hvem skal du bo med? Eva, 26 år Hej! Til dagligt arbejder jeg i “Mö og Flös”, hvor jeg også syer tøj til. Med mine roomies, kan jeg godt lide at have filmaftener, lave mad sammen og have det fucking grineren. Jeg bruger meget af min tid på at være kreativ og social. Jeg er enten til at finde ved symaskinen, dansende i køkkenet eller i byen med et sæt i hånden. Tobias, 26 år Hejsa! Til daglig spiller jeg trommer og laver musik, og arbejder derudover som trommelærer i Aarhus og som omsorgshjælper på et bosted. Jeg har en relativt travl hverdag, men når jeg er hjemme er jeg en hund for at se både gode og dårlige film, spille spil og ellers bare hænge ud! Kommentar fra vores nuværende roomie Sofie: ““Eva er en dejlig roomie, der altid er klar til at give en krammer og sprede godt humør. Hun er en rigtig hyggefætter, der altid gør plads til andre med den rareste åbenhed. Med Eva er der plads til at snakke både stort og småt, og ingen snakke er ligegyldige. Tobias er en rigtig god og rar roomie, der altid giver ro og gode jokes. Han er en hjertevarm skaldet mand med stor omsorg og respekt for sine venner og nærmeste. Tobias er altid klar til at hygge på de gode dage, og er rigtig god til at lægge et øre til på de dårlige. Jeg giver hermed mine varmeste roomie-anbefalinger til Eva og Tobias <3”
Se mere på findroommate