Roomies.dk

Forhåbningsholms Alle 28, 1904 Frederiksberg
Se mere på findroommate
Husleje
7000 kr.
Depositum
21000 kr. lån
Ledig pr.
2019-03-01
Lejeperiode
3-12 måneder
Størrelse
30m2

25kvm stue + 5kvm værelse lejes ud på Frederiksberg C

Jeg lejer en stue på 25kvm + et værelse på 5kvm ud i min 95kvm store lejlighed på Frederiksberg C (til én person!). I stuen er der nemt plads til en sofa, sofabord, tv-bord, reol, tøjskab og evt. et lille spisebord. Det lille værelse rummer max. en seng og et lille sengebord, men til gengæld slipper man for at have sengen i stuen. I lejligheden har jeg ligeledes en stue og et soveværelse og lejligheden er indrettet således at din stue og dit værelse ligger overfor hinanden på hver sin side af entreen, mens at mine rum ligger i den anden "ende" af entreen/lejligheden. Lejligheden har adskilt toilet og bad, samt et rummeligt køkken med alt hvad der behøves til madlavning i dagligdagen og der er god skabsplads. Ejendommen ligger i et helt fantastisk område, med 5 min. gågang til søerne og Vesterbro, samt 15 min. gang til Københavns Hovedbanegård. Selve området er dog meget roligt, også selvom det ligger på en sidegade til Gammel Kongevej. Der er vaskerum i kælderen, og det er sjældent svært at få en vasketid. I gården er en hyggelig have, der altid kan benyttes til grill el.lign. Krav til lejer: Du er kvinde, over 25 år, har sans for at holde orden og rydde op efter dig selv. Jeg forventer at vi kan snakke om tingene, og at du ikke har noget behov for at holde fester hjemme i lejligheden. Om vi er et godt match finder vi sikkert bedre ud af når vi mødes og du skal se lejligheden, hvor vi har mulighed for at drøfte hvilke forventninger vi hver især har til en roomie :) Om mig: Jeg er dyrlæge og lige hjemvendt fra Växjö, Sverige, hvor jeg har boet og arbejdet siden jeg blev kandidat for et år siden. Jeg er selskabelig og social, men har som alle andre mennesker også brug for at sidde bag en lukket dør engang imellem. Jeg arbejder nu i Næstved og har en ellers helt almindelig hverdag. Lejeperioden er i første omgang fra 1. marts 2019 til 1. december 2019 - med mulighed for forlængelse. I stuen står pt et bord + fire spisebordsstole, et sofabord, et vitrineskab samt lidt andet småt. Disse er du meget velkommen til at anvende, og ellers bliver de solgt/smidt ud - det er dit valg. Der rykker formentlig også en sofa ind i stuen til marts, hvis det har interesse. Det lille værelse er umøbleret. Rummene er på ingen måde mørke, men fremstår lidt sådan på billederne, da de er taget mod lyset og i gråvejr. Billederne viser begge rum med forskellige indretninger. Mvh. Kamilla

Se mere på findroommate

5800 kr./månedVesterbrogade, Frederiksberg

Room for rent on Vesterbrogade

6000 kr./månedWilkensvej, Frederiksberg

95m2 på Frederiksberg

4500 kr./månedJulius Valentiners Vej 36, 2000 Frederiksberg

værelse udlejes på Frederiksberg

6000 kr./månedHostrups Have 50, 1954 Frederiksberg

Looking for a respectful, clean and quiet roommate

4500 kr./måned Frederiksberg

Pendler søges