Min ene roomie flytter i starten af februar og jeg leder derfor efter en ny lejer som kan overtage værelset hurtigst muligt. Lejligheden ligger et stenkast/få minutters gang fra Lindevang Metrostation ved Dalgas Have på ydre Frederiksberg. Lejligheden er 106kvm i størrelse og ligger på 1.sal i en gammel rød murstensbygning. De 3 værelser støder alle op til et stort åbent samtalekøkken/spisestue og badeværelset er også dejlig rummeligt. Boligen indeholder opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler men aftørring af tøj foregår enten i kælderrummet eller på tørreloftet. Værelset der bliver ledigt er ca. 15 kvm og har et vindue med udsigt til Bernhard Bangs Allé. Den månedlige husleje bliver på 4000.- og yderligere betales et acontobeløb på 660.- for el, vand og varme. Ved indflytning betaler lejeren et depositum på 12000.- svarende til 3 måneders husleje. Vi har fælles WIFI/Internet fra Yousee til 279.- om måneden som vi splejser om. Du vil komme til at bo sammen med 2 meget jordnære, sympatiske fyre i midt/slut 20’erne som gerne vil have noget med hinanden at gøre, men samtidig respekterer hinandens privatliv og en lukket dør! Jeg læser til folkeskolelærer og arbejder som vikar på en skole i nærheden, mens Nikolaj læser kandidat i engelsk på KU. Hvis du interesserer dig for ting såsom fodbold, basket, fitness, gaming, dokumentarer/film, kultur, rejser og musik/instrumenter ville det bestemt ikke skade dine chancer. Jeg ser gerne at du som ansøger har erfaring med at være udeboende og er ansvarlig og hjælpsom. Den rette kandidat til overtagelse af værelset kan både være en dreng eller pige og skal blot kunne opfylde få krav såsom: - Være socialt anlagt - Ansvarlig (rydder op efter sig selv og bidrager til fællesskabet) - Relativt afdæmpet og moden (vi er blandt de yngste beboere i bygningen og respekterer vores naboer og hilser pænt på hinanden. Selvfølgelig er her også plads til fest og farver) - Interesseret i fællesspisning, kaffe, øl, vin, brætspil og andre hyggelige fællesaktiviteter engang imellem.
Se mere på findroommate