eller
Brugernavn eller kodeord er forkert
Din konto er låst
Profilen er blevet slettet
Logger du normalt ind med Facebook? Log ind med Google

Bofællesskab ved Lergravsparken.

Værelset er udlejet Find andre værelser

Fuld info om værelset

Adresse:
Lergravsvej , København
Husleje:
kr. 5.600
Depositum:
kr. 8.500
Indflytning:
Straks
Pendlerværelse:
Nej
Lejeperiode:
Ubegrænset
Areal:
10 m²
Indrykningsdato:
28+ dage siden
Par tilladt:
Ja
+ Læs mere

Beskrivelse

Kære potientielt fremtidige bofælle.

Vi, Nana på 28 og Rasmus på 27, har desværre tabt kampen mod mosters ubenyttede, billige lejlighed på Vesterbro, og dermed mistet vores kære bofælle.
Og her kommer du ind i billedet. For vi har brug for dig til at udfylde hendes plads.
Den plads vi ønsker udfyldt, kan i grove træk deles i to - en fysisk og en menneskelig.

Den fysiske del:
1/10 af en lejlighed på 100m2 bliver din. Og din alene.
Vi har også hver 1/10, hvilket efterlader 7/10 til fællesskabet.
Disse resterende 7/10 består af:
- 1/10 skønt badeværelse med vaskemaskine.
- 1/10 entre til .. ja til sko og jakker.
- 4/10 kombineret køkken og stue med udgang til:
- 1/10 sydvendt altan med udsigt over Øresund og Sverige i det fjerne.
Disse 10/10 er beliggende ca. 200 meter fra Lergravsparken og... ca. 20 meter over fortovskanten. Adgang opnås ved brug af enten: vinger; lårmuskler eller elevator.
9/10 har gulvvarme (altanen kun i sommerhalvåret).

Den menneskelige del:
Vi benytter os ikke af personlighedstest i rekrutteringsforløbet.
Men vi ser gerne, at du er et helstøbt væsen med ben i næsen.

Vi har ingen krav til dine madvaner, motionsgejst eller spirituelle kompetencer.
Men vi ser gerne, at du har et relativt veludviklet hygiejnegen og trives bedst, når der ikke mangler toiletpapir.

Vi bekymrer os ikke om din musik- og tøjsmag.
Men vi ser gerne, at du ønsker en familiær hverdag og har lyst til at præsentere os for din mormor.

Vi vil gerne prøve at sige, at du kan være hvemsomhelst. Du kan være en nyudklækket studine, en gammel garvet funktionær eller et sted midt i mellem.
Men vi ser gerne, at du mere af lyst end af nød vælger at bo i et bofællesskab.

Hvem er vi?
Rasmus er nok en af dem, der er hårdest ramt af corona, uden selv at være blevet testet positiv. Han døjer med senfølger som arbejdsløshed i stedet for lugtebesvær. Han får tiden til at gå med noget træning, madlavning og -eksperimentering til gavn for hele lejligheden. Ikke mindst bruger han sine dage med en 3. klasse, der er pissegode til engelsk, og drikker gerne en øl på Masken efter mørkets frembrud.

Nana vil gerne være klog(ere), og har netop kastet sig over en kandidatgrad i Pædagogisk Antropologi. Hun er bedre til opvask end madlavning, og tilbyder gerne sine evner i bytte for en portion mad. Hun deler i øvrigt yndlingsbar med Rasmus og fortæller glædeligt om dengang hun var linedanser i et cirkus.


Det praktiske:
Indflytning et sted mellem 1/11 og 1/12.
5600/mdr, inklusiv varme, vand, el og ubegrænset adgang til world wide web.
2 mdr forudbetalt leje og 8500 i depositum.

Hvad nu?
Du skriver os en besked.
For både din og Rasmus’ skyld, må du gerne udelade ting som fx at du “elsker fællesspisning men også respekterer en lukket dør”.
Nana vil til gengæld gerne høre om dit forhold til hestenet.dk og “Vi Unges” Q&A sider.
Vi giver en kop kaffe.

“You will know if it’s right for you”.

Faciliteter

Rygning
Husdyr tilladt
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
Kabel-tv
Internet

Roommate kriterier

Foretrukne køn:
Alle er velkomne
Alder:
15 - 99
Renlighed:
Alle er velkomne
Snorken:
Alle er velkomne
Festvaner:
Alle er velkomne
+ Læs mere

Lignende boliger

5.488 kr.
Margretheholmsvej, København
5.900 kr.
, København
4.750 kr.
Caprivej, København
5.500 kr.
Saxogade, København
3.500 kr.
Norgesgade, København
4.750 kr.
Caprivej, København
4.600 kr.
Torvegade, København
5.800 kr.
Englandsvej, København