eller
Brugernavn eller kodeord er forkert
Din konto er låst
Profilen er blevet slettet
Logger du normalt ind med Facebook? Log ind med Google

Værelse i hjertet af Frederiksbjerg udlejes!

Værelset er udlejet Find andre værelser

Fuld info om værelset

Adresse:
Hedemannsgade 11, 8000 Aarhus
Husleje:
kr. 3.000
Depositum:
kr. 6.000
Indflytning:
Straks
Pendlerværelse:
Nej
Lejeperiode:
Over 1 år
Areal:
10 m²
Indrykningsdato:
28+ dage siden
Par tilladt:
-
+ Læs mere

Beskrivelse

Eftersom min nuværende lejer skal udlands ifm. sin PhD har jeg et værelse i overskud, som derfor udlejes! Indflytningsdatoen er som udgangspunkt d. 01/02 2019 – men med mulighed for at rykke den et par uger, hvis det ønskes.

Lejligheden befinder sig på 3. sal - opgangens øverste - på Hedemannsgade i Århus C, lige i hjertet af Frederiksbjerg. Der er derfor heller ikke mere end få minutters gang til såvel midtby som indkøb, og en yderst overkommelig cykeltur til universitetet!

Det udlejede værelse har vindue ind mod en stor, lukket gårdhave, med stor fælles terrasse og grønne arealer - som selvfølgelig er til fri afbenyttelse, når vejret igen bliver til det!
Værelset er omtrentligt 10 kvm. og udlejes umøbleret, men en mindre del – som markeret på billedet – vil være reserveret til et tøjsk...ab, som ikke kan rykkes; men derfor også er til lejers benyttelse. Det vedlagte billede af værelset er altså blot et eksempel på, hvordan rummet tidligere har været benyttet (skabet kan anes yderst til højre). Der er, trods skabet, fin plads til eks. en seng og et skrivebord.

Resten af lejligheden byder på en fin fælles stue/spisestue med bindingsværk og højt til loftet, et mindre badeværelse og et nyere køkken med opvaskemaskine. Fra stuen/spisestuen er der udgang til en dejlig, lille altan med plads til et lille bord og et par stole, hvorfra man kan nyde formiddagssolen.
I opgangens kælder er der fælles cykelparkering og vaskerum (to vaskemaskiner, en tørretumbler og et tørrerum). Der er fri parkering lige udenfor døren (samt på de omkringliggende veje), men ikke adgang til privat parkering.

Eftersom resten af opgangen består af personer i alderen 20-30 år søges der en lejer i samme alder - Om du arbejder, studerer eller noget helt tredje er dog underordnet. Der må ikke ryges i lejligheden, men lejlighedsvis rygning på altanen er OK.
Dit køn er underordnet, men det forventes, at du er indforstået med at holde fællesarealerne pæne og ryddelige. Jeg regner ikke med, at du er fanatisk, når det kommer til rengøring; men selvfølgelig, at du er frisk på at svinge en støvsuger eller at tage en hovedrengøring, når der er brug for det/efter aftale.

Du vil – såfremt ovenstående lyder interessant – potentielt komme til at bo sammen med mig, Sebastian! Jeg er lige fyldt 25 og påbegyndte i september min kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi på AU, hvorfor jeg har min daglige gang på Århus BSS. Dertil kommer sig, at jeg 1-2 gange ugentligt tager toget til Silkeborg, hvor jeg arbejder ved siden af studiet.

Der gøres opmærksom på, at der fortrinsvist udlejes til en pendler – Altså en person, som primært benytter værelset/lejligheden i ugens hverdage og kun undtagelsesvist i weekenden.
Den månedlige leje, ved udleje til en pendler, lyder på 3.000,00 DKK, alt inkl. (dvs. inkl. el, vand, varme, fri vask og internet). Udlejes der til andet end en pendler vil den månedige leje være 3.600,00 DKK, alt inkl. Da der er tale om en andelsbolig kan der ikke søges boligstøtte, hvorfor dette altså vil være den faktiske månedlige leje for værelset, men som altså inkluderer alt.
Lejeperioden er som udgangspunkt tidsbegrænset til d. 30/07 2020, med mindre andet aftales.
I forbindelse med indflytning skal der foreligges én måneds forudbetalt husleje og to måneders leje i depositum, med mindre vi aftaler andet.

Lad mig endelig høre, hvis du har eventuelle spørgsmål - Eller selvfølgelig såfremt du kunne være interesseret i værelset, så vi kan få aftalt et tidspunkt, hvor du kan komme forbi at kigge på værelset, til en kop kaffe og en snak! Du må i samme forbindelse meget gerne skrive lidt grundlæggende information omkring dig selv, så jeg har en lille smule at gå ud fra.

På forhåbentligt snarligt genhør!
Sebastian

Faciliteter

Rygning
Husdyr tilladt
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
Kabel-tv
Internet

Roommate kriterier

Foretrukne køn:
Alle er velkomne
Alder:
20 - 30
Renlighed:
Alle er velkomne
Snorken:
Alle er velkomne
Festvaner:
Alle er velkomne
+ Læs mere

Lignende boliger

3.000 kr.
Mølleskovvej, Højbjerg
2.000 kr.
Olaf Rudes Vej, Højbjerg