Info om boligen
Beskrivelse
Perfekt beliggende studiebolig tæt på alt, og alligevel ret fredeligt. Lige over for ligger Rødovre centrum med fitnesscenter, biograf og et hav af butikker og caféer. Flere idrætshaller og offentlig transport er stort set lige om hjørnet.
Virkelig pæn studiebolig med et skønt lysindfald og stor terrasse. Stue og køkken ligger i åben forbindelse, hvilket giver god fornemmelse af rummelighed. Herudover er der en rummelig entré og et badeværelse i rigtig fin størrelse med separat bruseplads.
Lige uden for terrassedøren er der store og skønne, grønne fællesarealer samt tennisbane. Til lejligheden hører et opbevaringsrum samt vaske- og cykelrum i stueplan.
Lejligheden er netop blevet totalrenoveret og fremtræder derfor i utrolig flot stand.
OBS Lejligheden kan lejes umøbleret eller møbleret(uden merpris). Boligen er ikke møbleret endnu, så du kan som lejer godt få indflydelse.
Indflytningdato er fleksibel.