Fuld info om værelset
Beskrivelse
Hej, mit navn er Johannes. Jeg bor i en skøn og klassisk 3-værelses lejlighed fra 1880 på Nørre Farimagsgade og overvejer at udleje et værelse på 12 kvadratmeter fra 1. december 2023 hvis den rigtige slår til (senere er også muligt.)
Jeg er i skrivende stund i gang med 4. år på jurastudiet. Jeg er optaget af klassisk musik og bruger en del tid på mine studier, men elsker lige så meget at drikke øl og have det sjovt.
Er du sjov, moden, omgængelig, pligtopfyldende og kan du finde ud af at bo sammen med andre? Er du skarp til rengøring på fællesområderne hver anden uge og er du typen, der lige rydder op efter dig selv løbende? I så fald ville det glæde mig at høre fra dig.
Lejligheden ligger lige ved Ørstedsparken og Israels Plads, 5 minutter fra Nørreport St., tæt på Torvehallerne, omgivet af hyggelige cafeer og restauranter og et supermarked lige overfor.
Huslejen er 5500 kr. om måneden inklusive el, varme, vand og internet. Der er adgang til bad, køkken og vaskemaskine. Værelset lejes ud i 6 måneder – med mulighed for forlængelse. Rygning i lejligheden er forbudt, og overnatning er for dig som lejer (ingen par).
Hvis du er interesseret, så send mig en besked og fortæl lidt om hvad du laver, din alder, din døgnrytme, hvornår og hvor længe du gerne vil leje og, hvad der er vigtigt for dig.
De bedste hilsener
Johannes