Fuld info om værelset
Beskrivelse
Vær med til at starte et nyt, ungt bofællesskab op i denne 207 kvm store, hyggelige lejlighed med tagterrasse i hjertet af Aalborg. Lejligheden ligger på 2. sal i Vesterå, parallelgade til Jomfru Ane gade.
Hvis I er nogle stykker, der har snakket om at flytte sammen, så er muligheden her. Udlejer hjælper gerne med at opsætte lidt hus-regler og finde flere bofæller.
Du får dit eget store rummelige værelse og deler dagligstue, køkkenalrum, bad/toilet, vaskemaskine, tørretumbler, depotrum, cykelparkering i aflukket baggård og dejlig, solrig tagterrasse med 3 andre unge.
Bofællesskabet består af 4 værelser:
- 3 stk. på ca. 15-20 kvm
- 1 stk. på ca. 50 kvm (er udlejet)
Det hele er ledigt pr. 1/8. Lejligheden er netop blevet malet og renoveret, så den fremstår nyistandsat og indflytningsklar.
Huslejen dækker eget værelse, adgang til og brug af fælles områder og hvidevarer samt udgifter til vand. A conto (kr. 820 pr. md.) dækker din andel af udgiften til varme, el og internet. Hver beboer har egen lejekontrakt med udlejer, så der er ingen administrativt/økonomisk mellemværende omkring selve lejen mellem beboerne.
Du skal selv møblere dit eget værelse, mens fællesområderne sker i fællesskab med de andre beboere. Der er allerede næsten fuldt køkkenudstyr.
De første beboere vil blive inviteret med til at udvælge de sidste beboere. Og sådan vil det også foregå i fremtiden ved fraflytning.
Skriv lidt om dig selv til mig (udlejer) og du vil høre fra os. Oplys venligst telefonnummer og gerne e-mail også.