Fuld info om værelset
Beskrivelse
Er du glad for højder? Kan du lide hyggestunder i sofaen, men også alenetid på værelset? Er du god til at bage kardemommesnurrer (ikke et krav, men kæmpe plus)? Så kan det være, du er vores nye roomie i penthouse kollektivet.
Vi er 2 piger i slut 20'erne, der begge arbejder fuldtid som kiropraktorer. Vi lever en aktiv og social hverdag, de fleste dage med ret meget fart på. Dog ikke med så meget fart på, at vi ikke har tid til at nyde vores lille hjem. Vi pynter op til jul og påske, laver puslespil, dyrker crossfit på altanen, hvor vi også drømmer om at sætte et udendørsbassin op til sommer. Vi synes, drinks er lækkert. Specielt G&T og hvide russere. Og vi har før sunget og spillet højt for naboerne og kommet sent hjem fra byen, men vi har også haft mange gode helt stille og rolige dage (typisk dagen efter), hvor vi på sofaen har forsøgt at gennemføre Netflix sammen.
Vi søger fortrinsvis en person mellem 25-35 år, der har fast job ligesom os og er glad for dyr (vi overvejer en lille kollektiv hund på sigt). Desuden går vi selvfølgelig op i at have et pænt, hyggeligt og rydeligt hjem. Når det så er sagt, er vi ikke fanatiske omkring rengørring.
Kan du se dig selv i kollektivet? Så send en præsentation af dig selv, og hvorfor du tænker at netop du vil passe godt ind.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mvh Pia og Heike
P.S. Det er værelset markeret med C på plantegningen som søger ny beboer.