Roomies.dk

Havdrupvej 6, 2700 København
Se mere på findroommate
Husleje
4500 kr.
Depositum
13500 kr. lån
Ledig pr.
2021-03-01
Lejeperiode
Ubegrænset
Størrelse
14m2

Værelse tæt på Brønshøj torv med to roomies

Værelse i Brønshøj - 4500kr alt inkl. (Annoncen er lang - læs den igennem før du skriver :)) Min roomie Anna og jeg leder efter en ny roomie til et værelse i Brønshøj. Værelset er stort og har en god udsigt med eftermiddags/aftensol og langt til naboer. I lejligheden er der et fælles køkken, gang og bad. Vi har vaskekælder og tørrerum i kælderen, en stor have vi deler med de andre i opgangen samt cykelparkering i aflåst gård. Om vores nye roomie: Vi leder efter en roomie der er på vores egen alder og enten er studerende eller har fast arbejde. Vi vil foretrække at bo med en mand, men du er selvfølgelig velkommen til at skrive hvis du er en kvinde. Vi leder efter en der har lyst til at blive boende i længere tid og som har en interesse i at lære os at kende og bruge tid med os, og som ikke gemmer sig på sit værelse i det øjeblik de kommer hjem. Vi kan godt lide at spise, tegne, male, gå ture og hænge ud med hinanden, så det er vigtigt for os at du har lyst til at være en del af det og prioriterer det i hverdagen. Vi er glade for øl og vin, så vi håber du er frisk på en lille én i ny og næ. Det vigtigste for os er at der er god kemi og at vi er enige om hvordan hverdagen skal være i lejligheden. Værelset er til én person, så har du en kæreste, skal du være indforstået med at vedkommende ikke skal være her hele tiden. Ift. Corona forventer vi at du følger de retningslinjer der er og tager situationen seriøst. Om mig: Jeg hedder Sára, er 27 år gammel og har boet i lejligheden i 5 år. Til dagligt læser jeg til pædagog og er færdiguddannet til sommer. I min fritid elsker jeg at lave mad og nørder surdej, så der bliver bagt en del og jeg bruger mange timer i køkkenet. Det er vigtigt for mig at have et hjem hvor alle kan lide at være og hvor døren ikke altid er lukket, men også står på klem. Jeg har som regel gang i mange projekter som ikke altid bliver færdiggjort :D Om Anna: Jeg er 27 år gammel, oprindeligt fra Langeland og har boet i lejligheden siden sommeren 2020. Jeg er studerende på KU og skriver speciale fra januar til juni 2021. I fritiden er jeg sammen med mine dejlige venner, maler og producere kortfilm. Jeg går op i at mit hjem er trygt og rart - og at vi allesammen trives og respektere hinanden. Det er vigtigt at kunne komme hjem, at kunne slappe af og tale om store og små ting med sine roomies ??. Om at bo med os: Vi har ikke mange regler i lejligheden, udover at man skal tale med hinanden hvis der opstår et problem og selvfølgelig vise hensyn til hinanden. Vi deles om rengøringen i lejligheden og forsøger at holde fællesområder pæne. Generelt er vi meget rummelige. Det er selvfølgelig ok med gæster, men vi har en aftale om at man lige gir' en heads-up inden der kommer folk på besøg. Vi står som regel op mellem 07 og 09 og har en aftale om at man er forholdsvis stille mellem 23 og 08. Indtil sommer er vi begge hjemme og skriver speciale/studerer, medmindre samfundet snart åbner mere op for biblioteker osv. Praktisk om lejligheden: Lejligheden ligger på 2. sal i en lille ejendom med 16 lejligheder fordelt på to opgange. De fleste i ejendommen er ældre mennesker og enlige, men vi er de heldige vindere af et ungt par i lejligheden over os der boller højlydt og et par under os der skændes højlydt. Vi er ikke sikre på hvad der er værst, men sætter pris på at lejlighederne er ret godt lydisoleret sammenlignet med mange andre i København. Selve lejligheden er også ret godt lydisoleret og vi er sjældent forstyrret af hinanden. Køkkenet og badeværelset er som man kan forvente i en gammel Københavnerlejlighed, men vi får det til at fungere, selvom det godt kan blive lidt trængt. Huslejen er inkl. ALT. Du kan selvfølgelig have adresse her. Om området: Lejligheden ligger tæt på Frederikssundsvej i et meget roligt område. Lige ved lejligheden stopper både 5C og 2A og fra torvet kører 10'eren og 350S. Der er ikke langt til Utterslev mose, som er ret hyggelig at gå ved. Igennem de sidste par år er der åbnet en del spisesteder og caféer i området, små fine butikker og generelt er der et ret godt lokalmiljø. Der er mange supermarkeder i nærheden. Skriv hvis værelset kunne være noget for dig :) Indflytningsadatoen er fleksibel :)

Se mere på findroommate

5100 kr./månedØsterbrogade 41A, 2100 København

Private room Inner Østerbro

6800 kr./månedStruenseegade, København

Lys, stort værelse i 2-etagers lejlighed

4500 kr./månedRingertoften, København

Spacious room, short term rental in April

7000 kr./månedTeglholmens Østkaj, København

luksuslejlighed med vandudsigt i Sydhavn / Luxury apartment with water view

6250 kr./månedMargretheholmsvej, København

Shared apartment looking for new roommate from april 15.