Roomies.dk

Kongensgade, Odense
Se mere på findroommate
Husleje
3950 kr.
Depositum
9000 kr. lån
Ledig pr.
2019-04-01
Lejeperiode
Ubegrænset
Størrelse
45m2

Vi søger en sød pige til en "lejlighed" i en lejlighed :-)

Hejsa! Hyggeligt, du lige ville kigge forbi denne annonce. Vores søde roommate, Camilla, flytter ud fra d. 1 april, for at forfølge sine drømme i Norge. Hun har boet i lejligheden i 3 år, og har været meget glad for det. MEN nu søger vi altså en ny roommate - gerne en kvinde i 20-30 års alderen, som har prøvet at bo ude før, og som har lyst til at være en del af et hyggeligt fællesskab i Odenses hjerte. Lidt om lejligheden: Der er tale om en lille "lejlighed" i vores lejlighed på 45 kvm, fordelt på to værelser, som er ledigt pr. 1. april. Resten af lejligheden er 220 kvm, hvor der både indgår fællesstue, stort badeværelse med bruseniche og vaskemaskine, gæstetoilet og stort og lyst køkken med spiseplads (og udsigt over gågaden. Her kan man sidde længe og more sig over alle menneskerne der går forbi.) Vi leder efter en, som har lyst til at være en del af fællesskabet og gøre Kongensgade til sit hjem. Der er masser af plads til at være social, når man vil, men også at trække sig tilbage, når man har lyst til det. Udover det, ser vi gerne, at du har lyst til at bo her i længere tid end et halvt år. Du er ansvarsbevidst, kan finde ud af at rydde op efter dig selv og følge en rengøringsplan. Huslejen er på 3950 kr. pr. måned inkl. vand, varme (aconto) og internet. El deles ligeligt mellem os hvert kvartal (ca. 150 kr. pr. måned pr. person). Desuden skal der betales et mindre depositum på 9000 kr. Så hvem er vi? Simon er 28 år og er lige blevet færdiguddannet som fysioterapeut. Hans fritid går med træning, fodbold og kitesurfing (når det danske vejr tillader det). Ellers nyder han at være ude i naturen og lave outdoor-aktiviteter. Udover at være aktiv, er han stor fan af øl, festivaler og koncerter. Kasper er 32 år og arbejder som journalist ved TV 2. Han forsøger at bruge alle sine hårdt tjente penge på koncerter og rejser … det går ret godt. Når det mentale overskud er der, får han også slæbt sig afsted til lidt fitness. Jeg selv hedder Caroline, jeg er 24 år, og jeg studerer journalistik på SDU. Jeg elsker banke-banke-på-vittigheder, at drille Kasper med hans forbrug af frysepizzaer og at efterlade malerklatter overalt, når jeg først svinger penslen. Jeg er kæmpefan af at komme ud og opleve, hvad der sker i byen - livemusik, foredrag osv. Udover det, er jeg vist bare lidt en hyggetante, der gerne vil høre, hvordan din dag har været. Selvfølgelig over en kaffe Baileys. Hvis det lyder som noget for dig, må du meget gerne sende en besked i vores retning, hvor du svarer på: hvor gammel du er, hvad du laver til dagligt, om du har boet i et bofællesskab før og hvad "bofællesskab" betyder for dig, og slutteligt ville vi elske at læse om, hvad den perfekte fredag/lørdag aften er for dig. Vi kalder til samtaler i starten af marts. Vi glæder os til at møde dig! Mvh. Simon, Kasper og Caroline

Se mere på findroommate

3000 kr./månedSøndre Boulevard, Odense

Stort værelse udlejes

7966 kr./måned Odense

Møbleret pæn og nydelig 2-værelses lejlighed i Skibhus

3200 kr./månedKongensgade, Odense

Møbleret værelse på gågaden i odense

3530 kr./måned Odense

ROOMIE SØGES TIL CHARMERENDE GAMMEL LEJLIGHED PÅ VESTERGADE I ODENSE

4000 kr./månedEgelundsvej, Odense

Søger to kvindelige roomies